| |
|
Stutteri Clausholm er
placeret i det idylliske Nordjylland og kom først for alvor i
gang i 1995, hvor vi bedækkede et par af vores rideponyer, som vi ikke kunne
bruge mere til konkurrence. Den ene var welsh mountain hoppen Edelweis Kamille (Garbo Elmebjerg WMH 28 x Edelweis Silvia WM 565),
og den anden var en ubestemmelig krydsningspony. De første føl var således efter
Møllegaards Sputnik. Edelweis Kamille faldt vi pladask for i 1989, da den første
børnepony skulle købes. Hun gav mange røde rosetter til samlingen, hvis man
kunne finde vej og blive siddende over springene. Desværre mistede vi hende i 1996, da hun brækkede et
bagben. Hendes stærke personlighed greb os, så dem måtte vi have en (nogle)
ny(e), så i 1997 skulle der ske noget, og vi ville gerne have en ny Edelweis Kamille, men skulle det nu være en mountain eller en welsh pony?
Det blev både til welsh mountain og welsh ponyer.
For sec.A har vi forbilleder som
Pendock Buttonhole, Ysselvliedts Special Edition og Brierwood Rocket på
hingstefronten og på hoppefronten er modellerne Revel Springsong, Springbourne
Gemma og Yaverland Delila. Vi håber, at kunne fremavle vores sec.A type med blodliner fra Criban, Brierwood, Revel J og S-linien, Pendock, Synod og Weston ponyerne.
Af drømmeponyer sec.B kan vi nævne Twyford
Signal, Eyarth Rio, Cwrtycadno Cymro og Rhydspence Squire. På hoppesiden er det Horsegate Carol og Rhydspence Caroline, der er
idealer. Vi håber, at kunne fremavle sådanne ponyer ved at kombinere Horsegate, Chirk,
Sarnau, Kirby Cane, Eyarth
og Weston blodlinierne.
Generelt tilstræber vi at avle charmerende kvalitetsponyer med ynde, ben, bevægelse samt god fylde.
Vi håber, at I vil nyde at surfe rundt på vores hjemmeside, og
skulle I have nogle spørgsmål eller ønske om at se ponyerne, er I meget velkomne
til at kontakte os.
|
|
|