|
Nord |
|
I Wales, moderlandet for welsh ponyerne, lever ponyerne
som naturplejere, da de kan klatre på de stejle bjergskrænter, der kræver
nøjsomme dyr, der nærmest kan leve på ingenting. Ponyerne går ude året
rundt og man sætter en stor lid til naturlig selektion dvs. kan de ikke
klare skærerne, så må de lade livet. Hvis man nævner at danske ponyer skal
have ly per lov, ruller øjnene to ekstra omgange og spørgsmålet om hvorfor
vi samler på de svageste ponyer fremkommer. Faktisk lever welsh ponyerne
naturligt dvs. ude over alt i verden fra Finland over Japan, Australien,
Sydafrika, Argentina og ikke mindst spredt rundt om i nordamerika.
Ponyerne græsser som regel sammen med får, da fårene
spiser det græs, som ponyerne ikke vil have. Fordelen ved at have ponyerne
til at græsse er, at de som de eneste dyr spiser ca 18 timer i døgnet. Får
og køer er flermavede dyr og dermed har de behov for mere tid til at
fordøje føden. Det vil sige at de får afgræsset store arealer og ikke
desto mindre bevæget sig meget efter føden.
Ponyerne er selekteret til at kunne leve på "ingenting" og
derfor giver det store problemer med forfangenhed, når de kommer til
kontinentet, hvor markerne bliver gødet og der er høje koncentrationer af
kløver, da man helst skal have så meget ud af marken som muligt. Det
betyder, at ponyer f.eks. kun behøver at spise græs/kløver 5 timer om
dagen for at få en "normal" foderration, og dermed kan organismen ikke
omsætte al næring, når ponyer helst skal græsset ensartet over døgnet.
Derfor er store, fredede ugødede og ikke mindst ufremkommelige engarealer
perfekte til disse naturplejere.
I de seneste godt 5 år har vores ponyer græsset engarealer
tæt på Limfjorden. De klarer sig overordentlig godt på disse naturarealer
med en stor variation i flora. Ponyerne har græsset arealerne fra starten
af april til november/december afhængigt af vejret. De går gerne ude i alt
slags vejr, dog kommer de ind på vinterstald, når vejret skifter til regn,
blæst kombineret med lave temperaturer. Uanset hvilken aldersgruppe
ponyerne har tilhørt, har de altid set godt ud sidst på efteråret, når de
kommet på stald.
Den ene eng er en strandeng, der er oversvømmet om
vinteren, så alle hestepærer m.v. bliver ryddet væk i løbet af vinteren,
hvilket vil sige at ponyerne kommer på en ren mark hvert forår. Det har
været lidt spændende at se om den høje saltmængde fra Limfjorden vil gøre
noget, men det ser ikke ud til at influere på ponyernes trivsel.
Det er meget interessant at følge ponyernes flokkultur, se
hvad de spiser og ikke mindst hvor meget de bevæger sig i løbet af en dag.
Integration af en ny pony i flokken er ikke noget der sker hurtigt, men
bliver hurtigere integreret i flokken, når der kommer endnu ny pony til
flokken. Der er en enorm flora og fauna på engene. Det er interessant at
se hvad ponyerne spiser af forskellige græsser og urter f.eks. er de meget
glade for siv, tidsler, musevikke, pile- og birkebuske, hvilket gør at
disse arealer ikke gror til i skov et sivbefængt vildnis. Mange fugle
holder til sammen med ponyerne f.eks. svaler, stærer, ænder, svaner,
fiskehejrer gæs og de deler gerne deres søer og vandhuller med ponyerne,
når ponyerne føler for et (mudder)bad. Imponerende er det også at følge
hvor meget flokken bevæger sig, og der vil de fleste blive overrasket, da
flokken hele tiden flytter sig.
|
|
Syd |
