Stutteri Clausholm

Welsh Mountain & Welsh Ponyer

 

December

Vi ønsker alle kunder

samt

besøgende på denne hjemmeside

glædelig jul og et godt nytår


Oktober

Deltagelse i Kimbrerskuet

Årets sidste dyrskue er traditionen tro Kimbrerskuet i Års. Arrangementet foregår indendørs og er derfor et lidt utraditionelt dyrskue med en god stemning uanset vejret. Vi havde tilmeldt Kenwoods Lady Jill og Clausholm Duchess. Det var kun Duchess, der deltog, da der ikke er bokse, så de var nærmest umuligt at stå ene person ved bommene med 2 ponyer. Til gengæld gik det Duchess godt, da Jørgen Finderup og dommeraspirant Lars Frandsen gav hende 23 point og en fin beskrivelse.

Tragisk nyhed

Her til morgen fandt vi den kun 4 år gamle Clausholm Sky Lioness død i folden. Dyrlægen blev tilkaldt, og hun blev obduceret. Heldigvis var der en årsag til hendes tragiske død nemlig indre blødninger fra en bristet kæmpe cyste på æggestokken. Dette er formentlig også grunden til, at vi har haft problemer med at få hende i fol i år. Hun var en særlig personlighed, og hun vil alle dage blive husket. Vi havde håbet, at hun ville have givet os et kanon føl, da ville have en Royal Welsh champion som far og morfar!


September

Til- og afgang....

 
Clausholm Skylight & Sky Lioness (Foto: Leena Kahisaari)  

Ysselvliedts Highflyer  (Foto: Leena Kahisaari)

Ja, august måned hopper vi over, da vi ikke lige nåede at blive gennemblødte til kåringen eller for den sags skyld deltage i følskuet på Fyn. Føl- og plageskuet på Stutteri Bjerregård glippede også, da Clausholm Viking fortsat ønskede at nyde friheden på engen....

Tilgengæld er Clausholm Sky Lioness og Skylight nu kommet hjem fra bedækning i Holland. Planen var at Skylight skulle bedækkes med royal welsh champion Dukeshill Magnum og at Sky Lioness skulle bedækkes med Ysselvliedts Special Edition. Efter Sky Lioness havde løbet om nogle gange, valgte vi at prøve at bedække hende med Dukeshill Magnum, så nu krydser vi fingre for at hun holder. Så det bliver meget spændende at se, om der kommer en ny royal welsh vinder til næste år!!

I samme omgang tog vores welsh mountain hingst Ysselvliedts Highflyer tilbage til Holland. I denne omgang havde vi kun lejet hingst for et år, da vi håber, at vores egen Pendock Mantovani er klar til næste år. Vi er meget taknemmelige over, at vi har fået lov til at låne Highflyer af Stutteri Ysselvliedt, og vi får forhåbentlig to føl efter ham til næste år.

 


Juli

Royal Welsh Show

 

Rhydspence Squire

 

 Vilde ponyer på Eppynt Mountain

Så blev det juli, og tid til det årlige besøg på Royal Welsh Show i Wales, stedet hvis man vil se welsh ponyer, da der er ca. 3000 ponyer/cobs udstillet! I år var det ekstra spændende, da "vores" tidligere hingst Rhydspence Squire skulle udstilles. Han er enorm personlighed, så der blev et kæmpe hul i stalden, da han tog med Owen Jones til Wales sidste efterår efter at have tilbragt 3 år på stutteriet. I 2006 er Squire blevet showet meget intensivt og professionelt af Colin Tibbey, hvilket har givet en del røde rosetter til samlingen. Tillige er han blevet tilredet, og nyder synet af det dejlige dyr han kan se i butiksruderne, når han er på bytur!! tilbage til Royal Welsh Show, hvor Squire blev nr. 5 ud af 25 hingste, hvilket er særdeles tilfredsstillende. Vinderen var Rhoson Shem, som sluttede dagen med at vinde hele arrangementet.

Viscountess udlånt

Foto: Leena Kahisaari

Her i midten af juli blev Clausholm Viscountess efter Telynau Souza ud af Kenwoods Virginia afhentet, da vi har aftalt med Maiken Holm fra Stutteri Mirain, at hun skulle låne hende for et års tid. Vi forventer, at hun bliver tilredet i løbet af året, og desuden vil hun blive bedækket med sec.B hingsten Liezelhofs Magic efter Dubbel Lls Swifty ud af Liezelhofs Sunny. Vi ser frem til at følge hende på sidelinjen. Du kan også følge aktiviteterne på Stutteri Mirain via følgende link: www.mirain.dk.

 

Succes på Jysk Sommer Show

Igen i år blev der afholdt Jysk Sommer Show. Denne gang blev det afholdt i Thyholm med nordmanden Susan Hellum som dommer. I år udstillede vi Clausholm Lady Jasmin efter Rhydspence Squire og hendes mor Kenwoods Lady Jill efter Kenwoods Steven. Lady Jasmin var den første i ringen, og hun viste sig fint og blev placeret på fløjen og blev senere reserve ungdyrschampion sec.B. Lady Jill gjorde også særdeles godt, men måtte nøjes med en anden plads til en særdeles god hoppe, der senere blev reserve sec.B champion for de ældre dyr.

 

Hestefotografen Leena Kahisaari har været på besøg....

I starten af juli kom Leena på besøg for at tage nogle billeder af ponyerne. Et udvalg af hendes fantastiske billeder kan ses nedenfor:

 

Ponyer på engen

 

Ponyer på engen II

 

Clausholm Scilla

 

Clausholm Dot

 

Hingsteføl

 

Ysselvliedts Highflyer

Hvis du gerne vi se flere af Leenas fantastiske billeder af heste, så besøg hendes hjemmeside: www.kaninkuvat.net. Tusinde tak for at du, Leena, ville komme og tage nogle fantastiske billeder af alle ponyerne.

 

Success til Show på Bjäsjölagård

 

Clausholm Duchess (Foto: Leena Kahisaari)

Clausholm Vitara (Foto: Leena Kahisaari)

Den første weekend i juli udstillede vi i Sydsverige. Der var mange gode dansk og svenskavlede ponyer tilmeldt, så det var lidt spændende at se hvad dommeren Nina Gustafsson ville gå efter. Der blev ikke givet ved dørene, så kun få fik guldmedalje. Vi udstillede åringen Clausholm Vitara efter Rhydspence Squire og welsh mountain hoppen Clausholm Duchess efter Ysselvliedts Dalvair. Begge stod fløj i deres respektive hold og fik guldmedalje! Billeder kommer snarest.


Juni

Sidste (hoppe-)føl født for i år

 

Foto: Leena Kahisaari

Vi har endnu en gang været så heldige at få et hoppeføl. Denne gang ud af Greycott Josie og efter vores "gamle" hingst Telynau Souza. Hun er dun med 5 hvide hår i panden! Vi er særdeles tilfredse med udfaldet.

 

Seline har folet

Så kom Ysselvliedts Seline endelig af med den store mave; det blev et rødt/roan/skimmel hoppeføl med 4 hvide sokker og blis. Det var så det sidste føl efter Ysselvliedts Golden Boy, som vi lejede i 2004 og 2005 af Ysselvliedts Stutteriet i Holland. Golden Boy var lidt doven anlagt, så han skulle være fuldt opladet og i det helt rigtige gear, for at få bedækket hopperne. Heldigvis gav anstrengelserne to gode hoppeføl. Golden Boy står nu på Haverford Stutteriet i Wales, og vi håber, at han også vil give dem nogle gode (hoppe)føl til næste år. Fotos kommer snarest.


Maj

2 ponyer til bedækning i Holland

Sky Lioness og Skylight afventer situationen

Så kom lejlighedstransporten og hentede Sky Lioness og Skylight. De skal til bedækning i Holland. Sky Lioness er efter Royal Welsh Champion Vechtzichts Hywel, som også er far til vores nuværende sec. A hingst, så derfor skulle vi finde på et eller andet. Valget faldt på Skylights far champion Ysselvliedts Special Edition. Så kunne det jo være interessant, at tage Skylight med og få hende bedækket med Royal Welsh Champion Dukeshill Magnum (Dukeshill Action Man x Sunwillow Mutters), der bl.a. er bror til multichampion Heniarth Mr Milligan. Magnum har selvfølgelig også lavet særdeles gode afkom bl.a. Heniarth Quip, Dukeshill Passadina, Dukeshill DotCom, Dukeshill Darcy osv. Så det bliver spændende, at se hvad næste år bringer.

Nordjysk Plageskue

Så kom vi endelig til årets første udstilling med hele 3 ponyer. Det gik rigtig godt, da vi kom hjem med 2 røde sløjfer. Åringshingsten Pendock Mantovani var den første plag i ringen og lagde ud i god stil med karakterne: 98868. Næste i ringen var åringshoppen Clausholm Vitara, som ligeledes klarede situationen helt optimalt og endte som nr. 1 med karakterne 98878 efterfulgt af en 3. plads i konkurrencen om bedste 1 års plag. Sidste plag vi udstillede var Clausholm Lady Jasmin, som var noget træt af at skulle væk fra vennerne på engen, men fik sig slæbt igennem ringen og opnåede følgende flotte karakterer: 98788. Så alt i alt en super udstilling for os.

Endnu et føl

Selvfølgelig natten før det Nordjyske Plageskue valgte Clausholm Lady Jacqueline få føl og selvfølgelig snyde os. Hun klarede heldigvis det hele selv og fik et dejligt brunt hingsteføl efter Rhydspence Squire. Når solen igen kugger frem håber vi at kunne tage nogle gode billeder, som selvfølgelig vil komme på denne side.

Næste føl ankommet

Kenwoods Virginia har fået et stort og kraftigt hingsteføl efter Rhydspence Squire. Han blev rød med 4 hvide lige høje sokker og en blis, så en rigtig eksklusiv shower. Vi håber, at kunne bringe et par billeder snarest.


April

De næste 2 føl er ankommet....

 

 

Clausholm Saphira med hoppeføl

 

Warmwell Safrans hoppeføl

 

Warmwell Safrans hoppeføl

 

Reekse Hoek Desi med hoppeføl

Så kom de første 2 sec.B føl til verden. Det blev til 2 skimlede hoppeføl! Begge føl er efter Rhydspence Squire. Det første blev født anden påskedag ud af Warmwell Safran og det andet blev født 4 dage senere af Safrans datter Clausholm Saphira. Det var Saphiras første føl, så det var ventet med spænding. Safrans føl var også ventet med spænding, da den er helsøster til Clausholm Sirocco, som ser særdeles lovende ud. Nu bliver det spændende, at se hvordan de udvikler sig i løbet af sommeren.

I samme åndedrag er det gået op for os at Clausholm Duchess ikke er i fol med Ysselvliedts Golden Boy.

Endelig kommer også et billede af champion Ysselvliedts Special Edition (tidligere anvendt på stutteriet) fra den Hollandske Hingstekåring 2006.


Første føl ankommet

Så kom ikke bare årets første føl, men også første føl efter Ysselvliedts Golden Boy ud af vores stamhoppe Reekse Hoek Desi. Det blev et stort, veludviklet og kulørt hoppeføl, som vi og mor Desi er meget tilfredse med.

Ny sec.A hingst ankommet

Så er vores nye sec.A hingsteplag ankommet! Det er den 3-årige Ysselvliedts Highflyer, som er efter Royal Welsh Champion Vechtzichts Hywel og ud af Springbourne Heyday, som mor til flere champions bl.a. Ysselvliedts Hagar, Ysselvliedts Helena, Ringstead Heidi og Ysselvliedts High Guy, som også er kåret hingst i Holland og blev solgt på Fayre Oaks Auktionen i 2005 til knap 50.000 dkk. Vi håber, at han kan leve op til sine søskendes bedrifter samt hans forgængere Ysselvliedts Special Edition og Ysselvliedts Golden Boy. Han er lejet af Harold og Yvette Zoet (Stutteri Ysselvleidt) for dette år og eventuelt næste år. Vi håber, at kunne bringe nogle billeder af ham snarest.


Hingstekåring i Holland

Her i starten af februar afholdes den hollandske welsh hingstekåring. I år var det særligt spændende at se de udstillede sec.B hingste, da den første årgang efter Telynau Souza var til kåring sammen med godt 30 andre sec.B hingste. Først kom Fulnaho Sammy i ringen. Desværre kunne han ikke helt leve op til titlen som årets mest vindende føl i 2003, primært grundet manglende udvikling, så han udgiv i første runde. Den anden udstillede hingst var Stougjeshoeve Easter, som også er tidligere champion. I mine øjne suverænt den mest typiske sec.B på kåringen, men han blev sendt ud i anden runde. Succesen kom sec.A hingsten Ysselvliedts Special Edition (tidligere anvendt på stutteriet) med, da han suverænt blev sec.A champion og reserve supreme champion - Godt gået Eddie!! Fotos fra arrangementet kommer snarest

Telynau Souza nr. 1 på den Hollandske Sire Ratings

Foto: Zoet

Så kom medlemsbladet fra NWPCS, hvor årets rangeliste over hingste med udstillede afkom offentliggøres. Hos sec.A hingstene ligger Colne Heartsease (far til Ysselvliedts Seline og morfar til Clausholm Skylight og Clausholm Sky Lioness) på en del første plads med 9 afkom af 9 mulige kåret i 1.kl. Første pladsen deles med Vechtzicht Hywel (far til Clausholm Sky Lioness) med alle 12 udstillede afkom i 1.kl og Ysselvliedts Sven, som er bror til Ysselvliedts Seline, med 5 udstillede afkom, der alle kåret i 1.kl. Synod Prophet (far til Reekse Hoek Desi) ligger på en anden plads med 8 udstillede afkom, hvoraf 5 er kåret i 1.kl. Hos B'erne ligger vores egen hingst Telynau Souza på en delt første plads med 4 udstillede afkom, som alle er kåret i 1.kl. Første pladsen deles med Kenwood Virginias far Eyarth Caradog, som ligeledes har 4 udstillede afkom i 1.kl.


Vinterhygge

   
   
   

Welsh Ponyer søges....

Foto: Leena Kahisaari

til afgræsning af "autoriseret" heste-engareal fra medio/ultimo april til ultimo august/primo september 2006. Der ønskes primært unghopper evt. vallakker, som uden problemer kan græsse frit. Vi sørger for dagligt tilsyn med ponyerne. Kontakt os for yderligere informationer samt booking.


Nyheder 2005

 

Home    Hingste    Hopper    Ungdyr    Føl    Galleri    Til salg    Links    Kontakt os    English