Stutteri Clausholm

Welsh Mountain & Welsh Ponyer

 

 
         
   

   
     

 

Vi ønsker alle en glædelig jul

&

et særdeles godt nytår!

 

 


Vinterhygge

 
     
 
     
 

 


Atter på stald

 

Så kom ponyerne hjem - en halv dag for sent, som det ses på billederne. Alt var fint og tørt under det opblæste blæsevejr, da vinden var i nord/nordvest, men da vinden løjede af kom vandet tilbage i rigelig mængde. Af en eller anden grund er den tørre platform "på land" ikke attraktiv for ponyerne. De vil hellere satse på at øen længst fra land og tættest på fjorden forbliver over vandet. Heldigvis havde vi planlagt at tage ponyerne hjem denne dag, så alt var klart til at modtage ponyerne.


Viscountess solgt og Menai Silver Miss Music ankommet

 

Viscountess har også fået et nyt hjem hos familien Lindberg på Sjælland, hvor han skal være ridepony for Cecilie. I handlen indgik sec.A hoppen Menai Silver Miss Music. Det var ikke meningen, at vi skulle holde status quo med hensyn til antallet af ponyer, men der er svært at sige nej til en særdeles dejlig hoppe, der er kåret i 1.klasse og mor til 2 dejlige afkom. Miss Music har fået sin egen side, hvor du kan studere hendes afstamning og udstillingsresultater. Vi ønsker Cecilie held og lykke med Viscountess, og vi håber at se equipagen på ridebanerne i fremtiden.


Jackpot ankommet til sit nye hjem

 
     
 

Så blev Jackpot hentet efter at have leget med Clausholm Viking hele sommeren. Endestationen er Stutteri Dahlsminde på Langeland, så det var en lang første køretur. Jackpot ser ud til at være meget tilfreds i sit nye hjem, hvor Viking er afløst af nogle nye legekammerater. Vi ønsker stutteri Dahlsminde held og lykke med ham i fremtiden. Kig forbi deres hjemmeside www.dahlsminde.dk og følg med i hvordan det går. Fotos taget af Stutteri Dahlsminde.


Tidlig efterårsferie i Storbritannien

 

Ysselvliedts Golden Boy på Haverford

 

Føl efter Ysselvliedts Golden Boy på Haverford

 

Rhydspence Squire på Rhydspence

 

Rhydspence hoppeplag på Rhydspence

 

Tidlig morgen ved foden af Eppynt Mountains

 

Pembrokeshire Kyst

 

Hingste på Crumpwell

 

Følhopper på Forlan

 

Greenlinks Special Edition på Thamesbourne

 

Killary Cashel (Connemara) and Cwrtycadno Ioseff på Rosmeen

 

"Vilde" ponyer på Gower

 

Welsh Mountain hoppe på Kingsmead

 

Casnewydd Lily på Casnewydd

 

Colne Nimrod på Treowen

En længe ventet sommerferie blev holdt i Storbritannien omkring Fayre Oaks Auktionen. Det var som at komme til sydkysten, da solen strålede alle dage, og der var hverken blæst eller regn i sigte i en hel uge!! Der blev besøgt stutterier i vest England på vej til Wales. Det første stutteri på vejen var sec.B stutteriet Thamesbourne, der bla. havde sec.B hingsten Greenlinks Special Edition. De havde ikke så mange ponyer, men standarden var god. Dernæst gik turen vestover til Forlan stutteriet, som har welsh mountain ponyer. Ca. 40 hopper, føl og ungdyr blev fremvist. Hingstene var flyttet hjemmefra en uge tidligere, da de overvintrer i samlet flok på en mark et stykke fra hopperne. Sidst på dagen gik turen til Treowen stutteriet i Vale of Glamorgan. Der er ikke mange i welsh-show-verden, som har hørt om Treowen stutteriet, da deres mål er at lave WPBRs, Aere og Bere af høj kvalitet til ridebrug. Hingsten på stutteriet hedder Colne Nimrod.

Efter en overnatning fortsatte turen til vest Wales med en smuttur til Gower, hvor der går vilde ponyer på marsken. Disse vilde ponyer kender alt til tidevandet, og afgræsningen er nøje planlagt fra ponyernes side, da de ældste ponyer går yderst dvs. tættest på vandet, og de yngre dyr går tættere på land og dermed i sikkerhed. Det var også imponerende at se hvor trafiksikre de er til trods for, at de sikkert ikke er håndteret, da de ikke kan fanges! Derefter gik turen til Kingsmead stutteriet i Pembrokeshire, hvor der avles welsh mountain og welsh ponyer. På Kingsmead stutteriet blev hingsten Kingsmead Fanfare bl.a. inspiceret. Så gik turen igen til et sec.A, D og WPBR stutteri nemlig Crumpwell, hvor næsten 100 dyr med welsh relation blev vist frem! Det var primært Aere, og et imponerende syn var, at der gik 6 welsh mountain hingste i en flok et stenkast fra nogle af hopperne uden problemer. De havde hverken skrammer eller løb frem og tilbage langs hegnet.

Endnu en overnatning var tiltrængt. Næste tur gik til Casnewydd, som har et par Bere og nogle cobs. Ponyerne og cobberne var enormt veludviklede, og de levede kun på græs hele året rundt, dog vidste de godt hvad, der kunne være i en spand og hvad der efterfølgende kunne ske ved at vise interesse for indholdet!! Efter en tur til "The End" gik turen til Haverford stutteriet, hvor Ysselvliedts Golden Boy og hans afkom skulle inspiceres. Golden Boy tog direkte til Haverford stutteriet fra os, så det var meget spændende at se første årgang på nogle andre hopper. De fleste føl var ikke så gamle, men man kunne (gen)se farverne og kvaliteten i dem.

Så var det tid til at kigge på ponyerne på auktionen i løbet af weekenden. Der var mange i alle farve, udformninger og med mange kapaciteter. Der var købere fra det meste af verden, og priserne var rimelige tenderende til at være høje for danskere, hvis man ønsker lidt kvalitet og lægger eksport- og transportomkostninger til. Den dyreste var en skimmel sec.A hingsteplag fra Colne stutteriet, som blev solgt for £10500 svarende til 125000 DKK. Dyrest sec.B blev 2-årige Rhydspence Roseanne, som skiftede ejer for £5200 svarende til godt 60000 DKK.

Efter en veloverstået auktion fortsatte turen til Rhydspence stutteriet, hvor et gensyn Rhydspence Squire ventede, som vi lejede 3 år. Han nyder livet, og han har bedækket en del hopper på stutteriet, så mon ikke næste års føl skal inspiceres?? Derefter gik turen igen mod lufthavnen med en smuttur omkring det nystartede Rosmeen stutteri, som startede med connemaraer og nu har tilføjet Bere med fokus på rideponyer med et minimum mål på 132 cm i stang.

Alt i alt en god tur, som sagtens kan gentages.


Føl- og Plageskue i Nr. Snede

Clausholm Sky Maxima (Foto: Charlotte Jensen)

Den sidste udstilling i år var føl- og plageskuet i Nr. Snede. Vi valgte at tage Clausholm Sky Maxima efter Dukeshill Magnum ud af Clausholm Skylight med. Dommeren, John James, valgte at placere hende som nr. 6 af 8 med følgende karakterer og beskrivelse: Mangler lidt welsh-præg (7). Ret god overlinje, ikke bedre ansat hale ønskes (7). God, fri bevægelse i skridt (6) og trav (6). Tendens til underhals, lidt svag bagpart (7). Ponyerne opførte sig eksemplarisk og vi havde en god første tur i byen på en ellers kold og stormende dag.


Gode udstillingsresultater for Souzas afkom i Holland

 

Fulnahos Angela as yearling (Photo: Charlotte Jensen)

 

Margriethoeve Nadonja as yearling (Photo: Ann Louise Jørgensen)

I 2002 og 2003 var vores hingst Telynau Souza udstationeret i Holland hos Stutteri Ysselvliedt. I løbet af disse år har han bedækket en del hopper, hvor vi har set nogle hingsteafkom deltage i hingstekåringen i Februar forrige år og i år. I år deltog flere hopper så i de regionale kåringer, hvor de har mulighed for at kvalificere sig til den Nationale Hoppekåring i Kootwijk, hvor der uddeles medaljer. Følgende hopper blev kåret i 1.kl. ved de regionale kåringer: Boterdieps Nathalie, Fulnahos Angela, Margriethoeves Nadonja og Lywymar Yvonne. Boterdieps Nathalie og Fulnahos Angela blev udtaget til den Nationale Kåring, hvor alle kvalificerede fra hele Holland deltager. Hopper blev placeret som nummer 2 og 3 begge med ster prædikat.


Nye ejere af Warmwell Safran

Dagen efter hjemkomsten fra RIKS skulle der tages afsked med en af vores stamhopper Warmwell Safran, da hun er solgt til familien Riff på Sjælland. Det ikke nogen rar fornemmelse at sælge en super nem hoppe, man har haft i knapt 10 år, men vi kan desværre ikke beholde det hele, så derfor valgte vi at sælge Safran og beholde døtrene Clausholm Saphira og Clausholm Scilla til videreførelse af linjen. Vi ønsker familien Riff al mulig held og lykke fremover med Safran. Billedet er af Safran hos hendes nye ejere.


Success på RIKS - National Show i Sverige

Weekenden efter den dansk kåring drog vi til Sverige med et par welsh mountain ponyer. Det er altid spændende at deltage i RIKS, da det er som en form for Scandinavian Open, da udstillere kommer fra hele Sverige, Norge, danmark og ofte også fra Finland. I år blev showklasserne bedømt af Mr Len Bigley fra Llanarth Stutteriet og Mr Roger Davies fra Hywi stutteriet i Storbritannien. Clausholm Duchess var med i klassen for følhopper og hun gjorde det særdeles godt og blev placeret på en 3. plads med guld for kvaliteten. Hendes datter Clausholm Holly Dolly efter Ysselvliedts Highflyer var med i følklasse, og hun stod på fløj og fik ligeledes guld for kvaliteten. Dermed var Holly Dolly kvalificeret til konkurrencen om RIKS bedste føl. I denne konkurrence viste Holly Dolly sig, som om hun havde vundet, og det blev til titlen "Reserve Bedste Føl". Foto: Yvonne Karlsson.


Kåring 2007

 

Clausholm Lady Jasmin (Foto: Leena Kahisaari)

 

Clausholm Lady Jacqueline (Foto: Leena Kahisaari)

Så blev det august og tid til den årlige kåring. I år blev den afholdt i Jylland, så vi havde planer om at medbringe forholdvis mange, nu hvor det kun er 150 km væk. Der synes umiddelbart at være styr på alt indtil at traileren skulle kobles på lastbilen, og ups der manglede en omformer til strømstikket. Sådan en var ikke lige til at skaffe i umidelbar omegn, så derfor deltog vi kun med ponyerne: Clausholm Lady Jasmin og Clausholm Lady Jacqueline. Begge var tilmeldt lørdagens kåring, som blev dømt af Mrs Jill Williams fra Glebedale stutteriet og Mr Roger Davies fra Hywi stutteriet i Storbritannien. Jasmin, det første afkom efter Rhydspence Squire, var i ringen med 4 3 årige hopper, og hun klarede sig godt og blev kåret i 2.kl.A som nummer 2 efter den meget vindende Bjerregårds Sara. Søsteren til Jasmin, Jacqueline efter Telynau Souza blev kåret i holdet bestående af 6 ældre sec.B hopper, hvor det blev til en kåring i 1.kl. på fløj. Ikke så ringe en først dag.

Søndag var der showklasser igen bedømt af Mrs Jill Williams og Mr Roger Davies. Begge hopper deltog for fik begge tildelt 2. pladser igen efter særdeles gode hopper, som senere vandt championatet for sec.B. Både Jasmin og Jacqueline var kvalificeret til championaterne og her blev unge Jasmin reserve ungdyrschampion.

I showklassen for welsh mountain føl deltog hoppeføllet Greenhills Savannah efter Clausholm Donatello og ud af Ysselvliedts Sapphire med success.

Alt i alt en særdeles god weekend for os. Fotos kommer snarest.


Royal Welsh Show 2007

2 welsh mountain hingste med relation til vores ponyer klarede sig særdeles udemærket på dette års regnfulde Royal Welsh Show. Først var det unge Ysselvliedts Special Edition, som er far til Clausholm Dahlia og Clausholm Skylight. Special Edition deltog i klassen for 4 til 7 års hingste, hvor han blev nr. 2 til gangmaskinen Idyllic Entrepeneur. Næste i ringen var de ældre welsh mountain hingste, hvor faderen til føllet Clausholm Sky Maxima (ud af Clausholm Skylight efter Ysselvliedts Special Edition) var i ringen; Dukeshill Magnum sluttede som nr. 3 efter Frongoch Cardi og Mereholme Joshua. 


Clausholm Dahlia solgt til Tyskland

Efter kun 1 times annoncering på Welsh Pony & Cob Avlens hjemmeside var Dahlia solgt til Tyskland! Dahlia er ud af vores stamhoppe Reekse Hoek Desi og efter den særdeles succesrige Ysselvliedts Special Edition, der udover at være en særdeles god avlshingst nu gør det formidabelt i Storbritannien, hvor han har hentet et championat hver gang han har været udstillet. Dahlia kommer ikke så langt væk, da hun skal til Schleswigområdet i Nordtyskland hos stutteri Isarnho. Vi ser frem til at følge hende i fremtiden, hvilket du også kan på www.gestuet-isarnho.de. Foto: Leena Kahisaari


Så har Leena været forbi med kameraet igen

 

Ponyer på engen

 

Telynau Souza x Greycott Josie

 

Ysselvliedts Highflyer x Clausholm Duchess

 

Clausholm Scilla + Clausholm Dot

 

Clausholm Lord Joker

 

Dukeshill Magnum x Clausholm Skylight

 

Clausholm Serenade

 

Telynau Souza

 

Telynau Souza

 

Clausholm Skylight

Vi er meget taknemmelige over, at Leena endnu en gang vil komme fra Finland til Danmark for at fotografere vores ponyer. Leena er blevet så begejstret for Danmark, at hun og kameraet vender tilbage til dette års kåring.


Clausholm Lord Jackpot solgt til Stutteri Dahlsminde

Welsh hingsteplagen Clausholm Lord Jackpot efter Rhydspence Squire ud af unghoppen Clausholm Lady Jacqueline er her i løbet af sommeren solgt til Stutteri Dahlsminde på Langeland. Han bliver dog og underholder sin bedste ven Clausholm Viking efter Rhydspence Squire ud af Kenwoods Virginia til først på efterået. Vi glæder os til at følge ham i fremtiden. Du kan også følge Jackpots færden på www.dahlsminde.dk.


Vand, vand og atter vand.....

 

For først gang i mands minde var der i den grad vand eller rettere sagt oversvømmelse på engen i juni måned. I første omgang valgte ponyerne at opholde sig på en ø i Limfjorden, men da jeg vendte tilbage senere på aftenen, var vandet steget endnu mere. Jill valgte at lede flokken gennem vandmasserne til lågen, så de kunne komme op på diget at gå.


Lokalutstilling i Sverige

Lørdag den 16/6 drog vi til Lerum ved Göteborg med Berne Clausholm Lady Jacqueline og Clausholm Lady Jasmin. Vejret blev godt på slaget 9.00, da showet startede, og Ms Megan Lewis fra Cwrtycadno stutteriet i Wales begyndte bedømmelserne af Berne. Jacqueline var først i ringen og sluttede som nr. 2 i rækken med sølvmedalje. Senere på dagen skulle Jasmin i ringen, og hun sluttede på en flot 3. plads med guldmedalje. Så alt i alt havde vi en god tur til meget velarrangeret show i Sverige.


Nyt om Stengaardens Dena

 

Første afkom efter vores hjemmeavlede Clausholm Dutch Design har været til Welsh Pony Games i Aalborg med Marie og Kathrine. Vi købte Dena og hendes mor Frisias Nathalie tilbage ved ophør af Stutteri Løgballe/Stengaarden. Nathalie er nu succesrig avls- og brugpony i Norge og Dena gør det særdeles godt med sine unge ryttere. Vi håber, at se mere til dem i fremtiden.


Sidste (hoppe)føl i denne omgang

 

Efter nogle dage og nætters venten nedkom vores stamhoppe Reekse Hoek Desi endelig med et føl. Det blev til et kraftigt hoppeføl, som nu er brun, men mon ikke den bliver skimmel efter faderen Ysselvliedts Highflyer? Dette er årets sidste føl og sidste føl efter Ysselvliedts Highflyer, som nu er lejet til Tjekkiet. Igen har vi været heldige at kunne leje en god hingst, hvilket også denne gang har givet udslag i 2 gode hoppeføl. Fotos: Ann Louise Jørgensen & Leena Kahisaari.


Josie har fået et hoppeføl

Natten efter showet var vi oppe adskillige gange for at tjekke om ikke snart Desi ville fole. Nu er hun så i princippet gået over tid. Vi havde ikke skænket Josie en tanke, da hun er sat til om 14 dage, og hun plejer ikke at komme specielt tidligt. Så da vi kiggede ud i folden til morgen havde vi fået en ekstra pony - et smart palomino hoppeføl med blis efter gamle Telynau Souza.


To titler tilføjet samlingen ved Fynsk Juni Show

Welsh Pony og Cob avlen i Danmark afholdte det første Fynsk Juni Show. Det var en stor succes med omkring 50 tilmeldte ponyer spredt over alle sectioner. Vi havde tilmeldt Clausholm Lady Jasmin og Clausholm Vitara. Lady Jasmin ville meget hellere blive på engen med vennerne, så derfor fik hendes bror Clausholm Lord Joker pladsen i lastbilen. Uheldigvis kom Vitara og Joker i samme klasse og endte som nummer 2 og 3. Det til trods fik Vitara titlen reserve ungdyrschampion sec. B og Lord Joker reserve hingste champion for sec.B. Billeder kommer snarest.


Nordjysk Plageskue

Igen havde vi succes til et plageskue, da 2-års plagen Clausholm Vitara efter Rhydpsence Squire ud af Kenwoods Virginia - meget mod hendes vilje - blev udstillet. Vitara vandt over konkurrenten Bjerregårds Mollye med følgende karakterer: 98888.


Vil du hjælpe os?

Praktiskorienteret person søges til hjælp med forefaldende arbejde f.eks. vedligehold af bygninger, have, hegn, markarbejde samt hestehold evt. ridning af ponyerne. Kørekort en nødvendighed. Mulighed for kost, logi samt god løn. Noget weekendarbejde må påregnes. Kontakt os for yderligere informationer.


Næste føl

 

Så fik Skylight føl et dejligt palomino hoppeføl. Igen et særdeles interessant føl, da Skylight er først hoppe efter supreme champion Ysselvliedts Special Edition - mor og morfars farve går i alt fald igen! Faderen til hende er Royal Welsh Champion Dukeshill Magnum, som vi valgte at bruge, da han var udlånt fra Wales i et år til Stutteri Ysselvliedt i Holland - lidt langt væk, men hvad gør man ikke for at få et godt føl??


Første føl ankommet

 
     

Dagen efter plageskuet fik Clausholm Duchess hendes første føl - et dejligt stort hoppeføl. Det er samtidig det første føl efter Ysselvliedts Highflyer, som vi lejede sidste år fra Stutteri Ysselvliedt. Som de fleste afkom i familien bliver hun brun og er ekstravagant gående!


Succes til Fyns Plageskue for Ponyracer

 

Pendock Mantovani (Foto: Team AD-Editon)

 

Clausholm Lord Joker (Foto: Team AD-Editon)

Lørdag den 5. maj deltog vores to unghingste Pendock Mantovani og Clausholm Lord Joker i plageskuet på Fyn. Mantovani deltog i 2 års holdet bestående af 3 welsh mountain hingste, han vandt klassen med følgende karakterer 98778. Joker var alene sec.B i klassen, så han stod selvfølgelig nr. 1 i klassen med karaktererne 88888. De var dejligt, at køre den lange tur hjem med to røde sløjfer og to trætte ponyer.


Stougjeshoeve Elise Champion

I forrige weekend vandt 3 årige Stougjeshoeve Elise efter Clausholm Scorpio ud af Stougjeshoeve  Emilia sin klasse, blev ungdyrschampion og reserve sec.B champion i Holland til WPCVs Premium Show. Vi håber, at se mere til hende i løbet af sommeren.


Ponyer på sommergræs

Så blev det første hold ponyer sendt til sommerresidensen tæt ved Limfjorden, hvor de sidste efterår blev hentet i utide på en ø!


Viscountess hjem og til salg

Clausholm Viscountess er hjemme igen fra et ophold hos Stutteri Mirain. Hun var i folet med Liezelhof Macho, men efter 3 måneder smed hun føllet, så desværre heller ikke et føl efter hende i år. Sidste år havde vi også forventet et føl efter hende, men noget lignende skete. Hun er selvfølgelig tjekket i alle ender, så enten er det en tilfældighed eller også er det noget hormonelt, som kan fikses med hormonbehandling. Da vi synes, at det er en omfattende omgang, har vi valgt at sætte hende til salg som rigtig dejlig fornuftig ridepony - se til salg siden.

   
    

Vinter i den nordjyske idyl

Bedst som vi troede vinteren var forbi, så kom sneen i en grad som vi nordboere sjældent har set. Faktisk er det mere end heldigt, at der er mere end en indgang til stalden:

 

Vi håber, at få taget et par billeder af ponyerne i sneen med det nyerhvervede digitalkamera, som blev købt efter et ophold i Amsterdam efter den årlige welsh-hingstekåring. Knap 150 hingste deltog i årets hollandske hingstekåring primært welsh-part breds men også en del welsh mountain og welsh pony hingste. Blandt de 3 årige sec.B hingste var der en særlig interessant ved navn Samorens Maykel efter vores Telynau Souza. Han gik videre til anden selektion, hvor han blev sendt ud. Man kan godt undre sig hvorfor, da der ikke er nogen kommentar eller åbenlys linje i bedømmelserne for sec.A og B.

Efter hjemkomsten skulle kameraet straks afprøves:

 

Clausholm Lord Joker

Telynau Souza

Clausholm Scilla

Clausholm Lord Jackpot

Zephyr - Dejligt med en 22 årig hvid pony

Pendock Mantovani

Clausholm Serenade


Nyheder 2006

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

         
         
         
   

Home    Hingste    Hopper    Ungdyr    Føl    Galleri    Til salg    Links    Kontakt os    English

   
         

Visitor no. Besøgstæller to this page since 07.01.2007